Er du pårørende?

Det kan være hårdt og opslidende, at være pårørende til et menneske man holder af, med en psykisk lidelse.

Når mennesker omkring os som vi holder af, bliver ramt af en psykisk lidelse, ender vi ofte som tilskuere. Du starter kampen mod den psykiske lidelse, men hvad du end gør hjælper det ikke helt. Du har ofte søvnløse nætter og forsøger at lægge en plan. Du får tankemylder og du er også til tider plaget af dårlig samvittighed. Nogle gange kan man som pårørende komme helt ud i følelserne, så der snart ikke er mere at give af. Tankerne kan b.la. bevæge sig hen på "bare det snart kunne få en ende, så kan jeg få mit liv tilbage" . Det er tanker og følelser, som kan virke overvældende og skamfuldt. Men det er okay at føle, hvad man føler, for de følelser skal der også være plads til at mærke, for at kunne overleve som tilskuer.

Inderst inde ønsker man ikke, at den psykisk syge skal gå bort, men når man som menneske ikke har mere at give af, tager man naturligt afstand til det, der er svært og lukker ned.

Til en psykisk lidende kan man have forskellige relationer såsom ægtefælle, skolelærer, ven, nabo forældre, søskende, kollega mm.

De nævnte relationer har det tilfælles, at alle gennemgår en form for traumer, alt afhængig af, hvor tæt man er på mennesket.

Jeg har talt med mange, der lider af en psykisk lidelse og de fortæller ofte at relationerne glemmer, hvem de i virkeligheden er bagved lidelsen. Den psykisk lidende har stadigvæk et behov for bare at være til i nuet og være sig selv, men ofte ser man som pårørende ikke dette, fordi man er så fokuseret på lidelsen, fordi den er flyttet ind i de pårørendes tanker og følelser og endda helt ind i familier, hvor den reagerer og hersker.

I din situation som pårørende er det
især vigtigt at passe på sig selv, selvom det kan være
vanskeligt at prioritere. Men det er vigtigt, at du som pårørende, har overskud til at kunne bevare din egen glæde og energi i dit liv, for at få din hverdag og fremtid til at fungere.